Dagplejemor og 3 børn

Gave til dagplejemor

En fin gave til dagplejemor er en god måde at sige tak for denne gang. Måske synes du, det er både vemodigt og spændende, når dit barn pludselig skal i børnehave. Det betyder nemlig farvel til dagplejemor, og goddag til en masse nyt og spændende. En gave til dagplejemoren er en god måde at sige farvel på – læs med her, og find ud af, hvad du skal købe.

En dagplejemor kommer hurtigt til at betyde alverden for både dig og dit barn. Hun har været en tryg favn at være i, når du selv er på arbejde. Det er derfor helt naturligt at have lyst til at forære hende en gave som tak for det arbejde, hun har gjort.

Har du lyst til at give en gave til dagplejemoren, så har hun garanteret gjort lidt mere end bare passe sit arbejde. En god dagplejemor bliver nemlig hurtigt meget mere end bare det – hun er sød, rummelig og sjov for børnene.

Ønsk hende held og lykke fremover med en fin, lille gave. Hvis du ikke ved, hvad du skal finde på at give hende, så læs med her, hvor du finder en masse forslag til gaveidéer til dagplejemor. Iblandt gaveideerne finder du også forslag til julegaver til dagplejemoren, hvis du synes, dit barn skal forkæle sin dagplejemor lidt ekstra til jul.

Hvad skal gaven koste?

Når du skal finde den rette gave, er det naturligvis bedst på forhånd at have en idé om, hvilket budget du har til gaven. Præcis hvad gaven skal koste, kommer an på flere ting. Men husk, at en al for dyr gave faktisk kan ende med at få dagplejemoren til at føle sig pinlig eller flov.

Som hovedregel bør en gave til dagplejemor koste mellem 150 – 500 kroner. Og så kan du ligge lidt til eller fra, alt efter hvor tæt jeres relation er og har været.

Ideer til gode gaver til dine børns dagplejemor

Gå på opdagelse, og find den helt rette gave til dagplejemoren, der har betydet så meget for dig og dit barn.

Plakat med sød tekst eller digt

Sommetider kan det være svært at få det hele sagt. Især hvis du bliver rørt i situationen, eller bare ikke er så god til at få det formuleret ordentligt. Køb en fin plakat med en personlig tekst i gave til dagplejemoren. Så står det hele der for alle at se, og det betyder alverden. Et eksempel på en sød tekst kunne være:

Tak for alle de dejlige dage
Nu vil jeg ud i verden tage.
Jeg vil både længes og savne,
Men nye eventyr jeg nu vil favne
.

Du kan nemt selv skrive teksten på computeren, printe den ud og sætte den i en ramme. Find en flot ramme i A4-størrelse her.

Du kan finde mange andre digte på nettet eller digte dit eget.

Kay Boysen figur

Dette er uden tvivl en af de gaver til dagplejemor, der nemt kan koste over 500 kroner. Det er en god gaveidé, hvis du virkelig vil give hende en gave, der varer ved. De populære figurer er nemlig stilrene, og passer ind i næsten ethvert hjem.

Vælg for eksempel de to turtelduer. Find dem her.

Flot lysestage

Din dagplejemor trænger garanteret til masser af afslapning, når først børnene er gået hjem. En dekorativ lysestage er med til at skabe hygge i hjemmet, og levende lys kan rigtig nydes, når der ikke er små pilfingre i nærheden.

Hvis du er ude efter en julegave til dagplejemor, så kan du i stedet vælge en adventslysestage. Find en smuk lysestage her.

Lucie Kaas æggebægere

Disse æggebægere er ikke som så mange andre æggebægere – de er nemlig formet som de sødeste små mennesker. Ikke nok med, at de ser rigtig fine ud, så er de også en perfekt gave til dagplejemoren, da de minder om de små børn, hun til hverdag har i hjemmet. Vælg mellem forskellige farver og varianter her.

Gavekort til massage

Det er et hårdt fysisk arbejde at være dagplejemor. De små skal løftes, puttes og krammes hele dagen. Så hvorfor ikke forkæle din dagplejemor med noget wellness?

Du kan købe et gavekort til massage, i nærheden af hvor hun bor. Denne gave til dagplejemor vil de fleste nok blive glad for. Find den rette massage her.

Et smykke

Til denne gave kræves det nok, at du kender dagplejemorens personlige stil forholdsvis godt. Det er nemlig utrolig forskelligt, hvilke smykker vi fortrækker.

En smuk halskæde eller et par øreringe er en virkelig fin ting at give, og det kan også fungere godt som julegave til dagplejemor. Det gode ved denne gave er, at du kan finde et flot smykke næsten uanset budget. Find et flot smykke her.

Varmt uldtæppe

Perfekt julegave til dagplejemor, da tæppet varmer dejligt i den kolde tid. Et uldtæppe kan man næsten altid bruge, og især hvis det er i et neutralt design og farvevalg, som passer til alle sofaer.

Giv dagplejemoren muligheden for at nyde varmen fra det smukke tæppe fra Silkeborg Uldspinderi. Tæppet finder du her.

Lav en gavekurv med lækkerier

Denne gave er både personlig og næsten hjemmelavet. Køb en kurv og læg en pæn serviet i. Herefter fylder du den med luksustebreve, chokolade og måske en god flaske vin.

Hvad du ellers putter i gavekurven, er helt op til dig. Vælg noget, som du mener modtageren vil blive glad for. En skøn og personlig gave både at give og modtage. Find inspiration her.

En god bog

Har hun nogensinde nævnt en bog, hun var i gang med, eller har hun en fyldt bogreol i stuen? Så er hun garanteret vild med at læse. Forkæl hende med en god bog, som hun kan fordybe sig i, når børnene er blevet hentet.

Hvis du ikke ved, hvilken bog du skal købe, så kan du prøve med nogle af de mest populære bøger i øjeblikket. For eksempel Papmachereglen af Hella Joof eller måske en krimi af Sarah Blædel.

Plante med urtepotteskjuler

En flot, grøn plante passer ind alle steder. Desuden er en plante en af de mest klassiske og populære gaver at give til din dagplejemor. Gaven er nemlig nem at overrække, passer ind i alle hjem og siger alligevel det hele: Tusind tak for dit store arbejde.

Vælg en populær urtepotteskjuler fra Kähler, som også er ret neutral i designet. Hvis du ikke ved, hvilken plante der skal deri, så kan du ikke gå galt i byen med den moderigtige pilea, der har smukke runde blade.

En god flaske vin

Endnu en af de meget klassiske og populære gaver. En flaske vin er tilmed også en gave, hvor du helt selv bestemmer budgettet. En flaske kan nemlig koste lige fra under 100 kroner og op til 400-500 kroner eller meget mere. Suppler gaven med et smukt kort, og du har en perfekt gave til din dagplejemor. Find inspiration her.

Personlig pleje

Kan du ikke altid bruge en velduftende bodyshampoo og bodylotion? Det kan de fleste. Forkæl dit barns hårdtarbejdende dagplejemor med lækre produkter.

Hvis gaven skal udstråle lidt ekstra luksus, så kan du købe det i en gaveæske. Så ser det nemlig flot ud. Find inspiration her.

Lækker brunch

Hvis du er helt på bar bund med hensyn til gave til dagplejemor, så er en oplevelse altid en spændende mulighed. Det kunne for eksempel være gavekort til en luksusbrunch for to.

En brunch behøver ikke koste alverden, og så er det en gave, som næsten alle kan bruge. Find en passende brunch her.

Flot tunika eller et tørklæde

Det er ikke altid, du som voksen lige får prioriteret at købe nyt tøj eller tilbehør til sig selv. Derfor er det en god gaveidé til din dagplejemor. Kender du hendes stil og størrelse, kan du gå efter en tunika eller en anden flot bluse.

Hvis ikke du ved, hvilken størrelse hun bruger, så vælg et smukt tørklæde. Tørklæder kan du sagtens bruge flere af. Find tørklæder i alle prisklasser her.

Velduftende håndsæbe

Lyder håndsæbe som en kedelig gave til dagplejemor? Det er det faktisk slet ikke! En håndsæbe kan være både håndlavet og meget velduftende.

Gå på jagt i helsekostbutikker eller på det lokale marked, og find en skøn håndsæbe. Forær den væk i gave sammen med et kort med en sød hilsen på.

Elegant julepynt

Denne gave til dagplejemor er nok mest relevant, hvis dit barn stopper i juletiden, eller hvis du er på udkig efter en specifik julegave til hende.

Man kan få utrolig meget smukt og tidløst julepynt fra de populære mærker som Georg Jensen eller Rosendahl. Måske samler dagplejemoren allerede på noget bestemt? I så fald er det oplagt at vælge noget, der passer til hendes samling. Find smukt julepynt her.

Kähler lyshus

De meget populære lysestager fra Kähler er formet som små huse og ser enormt hyggelige ud. Samtidig er de meget moderne og flotte i stilen. Når dagplejemor tænder lyset, vil et varmt og smukt lysspil brede sig i boligen. Køb lysestagen her.

Et sæt bløde håndklæder

Håndklæder er en god gaveidé, da du jo altid kan bruge et ekstra håndklæde. Især hvis det er lækkert og blødt.

Hvis du ikke ved, hvilke farver dagplejemoren fortrækker, så kan du gå efter neutrale farver, der vil passe ind alle steder. Se et smukt håndklæde fra Södahl – det er lavet i økologisk bomuld, så det er ekstra blødt og mere miljøvenligt. Held og lykke med at finde den perfekte gave til din dagplejemor!

Find mere inspiration her

Fandt du ikke den perfekte gave til dine børns dagplejemor blandt ovenstående forslag, så kan du finde flere gaveideer her.

Skal du finde en julegave til din dagplejemor, så kan du finde ideer til julegaver til hende her og julegaver til ham her.